Temadag for leverandører om den fælleskommunale it-infrastruktur

Til februar byder KOMBIT landets it-leverandører velkommen til en temadag om den fælleskommunale it-infrastruktur og dens forretnings-potentialer.

Det glæder os i KOMBIT, at vi i starten af det nye år kan indbyde til temadag for de it-leverandører, der leverer løsninger til de danske kommuner.

Så sæt et stort kryds i kalenderen den 26/2-2019 kl. 9.00-16.00.

Formålet med dagen er at klæde leverandørerne på, så de på såvel strategisk som konkret niveau, kan udnytte den fælleskommunale it-infrastruktur til sit fulde potentiale, når de udvikler nye produkter/it-systemer og forretning.

I løbet af dagen får I svar på spørgsmål såsom:

  • Hvad er den fælleskommunale it-infrastruktur?
  • Hvorfor er den fælleskommunale it-infrastruktur et stærkt konkurrenceparameter?
  • Hvad efterspørger og forventer kommunerne?
  • Hvad skal der til, for at man kan integrere med og trække på (dele af) infrastrukturen?
  • Hvordan hjælper KOMBIT dem, der vil anvende infrastrukturen?

Der veksles mellem oplæg, hvor der skabes overblik/indblik og oplæg/dialog i spor, hvor der fokuseres på enkelte konkrete komponenter af infrastrukturen.

I løbet af dagen vil vi både komme omkring forretning og teknik. Herudover står KOMBITs serviceejere klar til at dele viden og besvare spørgsmål om 'Serviceplatformen', 'Adgangsstyring', 'Sag-/Dokumentindeks', 'Ydelsesindeks', 'Organisation', 'Klassifikation', 'Beskedfordeler', 'Fordelingskomponenten', 'ØiR' og 'Print'.

Tilmelding åbnes umiddelbart efter nytår, hvor det specifikke program for dagen også bliver offentliggjort.

Vi glæder os allerede nu til at byde jer velkommen til en spændende dag.